Da farmor var ung
Udstillingen Da farmor var ung viser og perlerække af hverdagsting fra perioden 1950-80.
Udstillingen Da farmor var ung viser og perlerække af hverdagsting fra perioden 1950-80.
Fra hjemmegjort til industriprodukter
I køkkenet var der stadig mange emaljeting, men nye ting af rustfrit stål var på vej. Udstillingen starter med kerneeksempler på dansk designs guldalder i 1950erne. Vi går tilbage til dengang, der var orden i tingene. Tilbage til den tid, hvor der var husmødre, som havde hjemmet som arbejdsplads.
Vi går også op i den tid, hvor kvinderne blev udearbejdende, og hvor maden skulle være nem at tage ud af ovnen eller fra komfuret og sætte ind på bordet. Sloganet var ”fra ild til bord”. I 1970erne blev der købt nye husholdningsmaskiner, familien flyttede ud i forstæderne og både i hjemmet og i produktionen steg energiforbruget - fra 486 kWh i 1950 til 2648 kWh i 1970.
I byerne rykkede husholdningsmaskiner og industriprodukterne ind. Man lavede ikke længere så meget fra bunden af som før, og ind kom hel- og halvfabrikata.
En Nilfisk støvsuger blev standardudstyr, mange fik køleskab i stedet for iskab. Med køleskabet var det ikke længere nødvendigt at købe ind hver dag. Varerne kan holde sig, og det var en fordel for den udearbejdende husmoder, som nu ikke behøvede at bruge så meget tid på indkøb.