Udstillinger

Oplev historien om Gasenergi og Familien Danmark igennem næsten 200 år.

Da de første gasværker blev anlagt i Danmark tog vi skridtet ind i den moderne, fossile energis tidsalder. På få årtier blev Danmark forvandlet til et moderne industrisamfund, hvor rygende skorstene betød vækst og fremgang.

Udstillinger

Leder I efter aktiviteter, oplevelser og læring for både store og små? På GASmuseet i Hobro har vi udstillinger for hele familien. Kom og hør den spændende historie om, hvordan gas og energi har forandret vores liv igennem de sidste 150 år og gå på opdagelse i et vaskeægte skatkammer med alt fra de første gaslamper til den nyeste energiforsyning.

Her på siden kan du læse meget mere om aktuelle udstillinger og blive klogere på, hvad du og familien kan forvente af en dag på GASmuseet. 

Leg og læring for alle 

På GASmuseet går læring og leg hånd i hånd, når spændende fortællinger fra gamle dage kombineres i sjove og underholdende udstillinger. Gennem GASmuseets historiske udstillinger og kreative aktiviteter kan man opleve historien om gas og energi med alle sanser. 

Besøg ScienceUNIVERSET og giv jer i kast med flotte flammefarver, bøj glas-sugerør over gas-ild eller forsøg at lave gas af kul. Dampmaskinenerne er også klar, og det er de små brintbiler samt vindmøllerne også. Er vejret til det, kan I sætte kursen mod gårdrummet, hvor I kan opleve energimuren, som kombinerer leg og læring for både store og små. Omkring muren har vi opstillet borde og siddeområder, hvor I kan nyde jeres mad eller kaffe. 

Et skatkammer fra gamle dage 

Der er langt fra gamle dages kulde og skidt til den moderne livsstil, som vi kender i dag. På GASmuseet får I syn på sagen, når I besøger udstillingen “Drømmen om det gode liv”. Her kan I opleve spændende historier om den fossile energis enorme betydning for vores liv og vores hverdag igennem de sidste 150 år. 

Oplev historien om flaskegassens indtog i Danmark ved at besøge udstillingen “Det flasker sig”, og se eller gense en perlerække af hverdagsting fra perioden 1950-80 “Da farmor var ung”. Om du er gammel nok til at mindes, eller så ung at det hele virker lidt løjerligt – så vil du på GASmuseet få en uforglemmelig og lærerig oplevelse. 

GASmuseets app til iPad og lydguide - en genvej til udstillingerne

Med GASmuseets app til iPad, kan du få meget mere at vide om GASmuseets udstillinger. Her finder mange af museets udstillede genstande med beskrivelser og baggrundshistorier. App'en kan bruges som udstillingskatalog på museet, eller man kan gå på opdagelse i den derhjemme. Når du besøger museet, kan du naturligvis også låne en iPad med rundt i udstillingerne.

Hvis du har en smartphone, kan du gratis hente Danmarks Museers app. Med app'en kan du høre lydguides fra de deltagende museer

Hvis du har en iphone/ipad kan du hente guiden her: App store

Hvis du har en Android telefon kan du hente app'en her: Google Play 

God fornøjelse.